Priser på digital sparring

Det første spørgsmål, når man taler om optimering af den digitale tilstedeværelse (i hvert fald her i Vestjylland) er:

Hva’ koster det?

Prisen er relativ, og det handler i virkeligheden om, hvilken værdi jeg og projektet bidrager med til din forretning. Hvis du får mere relevant trafik på dit website, betyder det kroner i kassen. Hvis du via min rådgivning får opbygget en god profil, skabt en god dialog på de sociale medier og dermed bliver mere synlig. Så giver det flere kunder i butikken på den lange bane. Det betyder igen, at jeg har gjort mit arbejde godt og er pengene værd.

Min timepris er 950 gode danske kr. Og du kommer langt, med få timers sparring!

Den pris er ekskl. moms, men inklusiv min konstante indsats for at holde mig, og dermed mine kunder, opdateret med den nyeste og mest relevante viden inden for min branche. Derfor er det langt fra alle mine arbejdstimer, jeg kan fakturere. Det koster ikke noget at få en snak om dine muligheder, så længe du gi’r kaffen.

Kan jeg få en bedre pris?

Når man er jyde, kan man handle om prisen. Hos mig betyder det, at hvis du køber mere end 50 timer ad gangen, så får du en lavere timepris på 850 DKK ekskl. moms.

På større digitale projekter, giver jeg typisk en fast pris. Så kommer der ingen uforudsete udgifter for dig, medmindre du ændrer på forudsætningerne for projektet undervejs.

Årsaftale på digital sparring

Der er efterhånden en del af mine kunder, der er glade for at lave årsaftaler omkring hele deres digitale tilstedeværelse. Det betyder, at jeg hver måned passer, plejer og optimerer på den digitale indsats, således at du som kunde for mest værdi for dine penge. Her er timeprisen nede på 750 kr.

Pris for at komme i gang med sociale medier

En del af mine kunder, har i første omgang brug for at komme igang med fx. Facebook, LinkedIn eller Instagram.  Her holder jeg ofte en 4 – 5 timers workshop, som munder ud i en konkret strategi/køreplan for kundens sociale medier. Der er naturligvis forberedelse og efterfølgende tilbagemelding og opfølgning, der også bruges timer på. Samlet landet opstarten typisk på lige under 10.000 kr.

Workshop og foredrag om LinkedIn eller Facebook

Jeg afholder mange LinkedIn halvdagskurser, hvor deltagerne for toptunet deres personlige LinkedIn profil og lærer at bruge LinkedIn som et strategisk værktøj i deres daglige arbejde.

Du kan læse mere om mine foredrag om sociale medier.

I tvivl om dine behov?

Kontakt mig og lad os få en snak om dine behov og dine muligheder.  Uanset hvad, garanterer jeg dig, at du får værdi af vores uforpligtende snak.

Del gerne, hvis du synes det er relevant for dit netværk
Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+Share on Facebook